Skip to content

El Zorab af George Cosbuc

March 17, 2013

Til Pasha kommer en arabe,
Med uddøde øjne og en dårlig tale.
– “Jeg Pasha er, af folk beduin,
Og fra Bab-el-Mandeb kom jeg
At sælge El-Zorab.”

Araberne alle kommer ud af telter
At se hingsten min når jeg bærer ham
Og leder ham i skak og overlader ham til trav !
Jeg elsker ham som barnet mit
Og jeg vil ikke sælge ham, jeg vil helst at dø.

Men mine tre børn dør af sult !
Mundene deres er tørre;
Og langvarige bitter
Min kones mælk springvand
Tørret også blev !

Mine er tabte, Pasha, alle;
O spare dem om du vil, du kan !
Giv mig penge på hesten! Jeg er fattig !
Giv mig penge ! Hvis du kan lide ham,
Giv bare hvad du vil ! ”

Han leder hesten, giver omvej,
I skyndte trav, i langsom skridt,
Og store Pashas øjne var tændte;
Udjævning hans grå skæg
Forblevet tavse, tom sjæl.

– “En tusind tsekin vil du få ?”
– “Åh, Pasha, generøs du er !
Mere end i drømmen min !
At Gud belønner dig,
Som du betaler mig ! ”

Araben tager med fulde øjne,
Smilende, de tusinde tsekin –
Ved nu, er de nu alle fri,
Fra nu af, vil de være rige,
Til nogen anden forgaeldet !

[…]

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: